Her er et lille bitte klip fra en hel bog jeg har oversat. Forfatteren er meget populær i England, og også, blandt dem der kender ham, her i Danmark. Desværre er denne hans vidunderlige serie for voksne aldrig blevet udgivet på dansk, og der synes heller ikke at være nogen stor interesse blandt forlæggere for at gøre det.
Hvis nogen skulle blive nysgerrige af at læse nedenstående fragment, så skriv endelig.

fra side 10-12

.........."En skikkelse klædt i en sort kutte hastede gennem de midnatsmørke gader, fra døråbnnig til døråbning, til han nåede en uhyggelig og frastødende portal. Man ville ikke synes at en almindelig døråbning kunne blive så frastødende uden videre. Det så ud som om arkitekten havde fået nøje instruktioner. Vi vil have noget uhyggeligt i mørk eg, havde man sagt til ham, så sæt en gargoil-tingest med et stygt ansigt over porthvælvingen og få døren til at lyde som en trampende kæmpe når den smækker - kort sagt, gør det klart for alle at dette ikke er en dør der siger ding-dong når man ringer på klokken.
Skikkelsen bankede en kompliceret kode på det mørke træværk. En lille luge åbnede sig og et mistænksomt øje kiggede ud. “’Den betydningsfulde ugle tuder om natten,’” sagde gæsten, mens han prøvede at vride regnvandet ud af sin kutte.
“’Dog går mange grå eminencer sørgmodigt til de herreløse mænd’”intonerede stemmen bag lugen.
“’Hurra, hurra for gammeljomfruens søsters datter’” svarede den dryppende skikkelse.
“’For bøddelen har alle klienter samme højde.’”
“’Dog sandelig, rosen er inden i tornen.’”
“’Den gode moder laver bønnesuppe til den vildfarne dreng,’” sagde stemmen bag døren.
Der blev en pause, kun afbrudt af lyden af regnen. Så sagde den fugtige skikkelse:” Er du sikker på at det dårligt byggede tårn ikke ryster voldsomt når sommerfuglen flyver forbi?”
“Nix. Det er bønnesuppe. Beklager.”
Regnen hvislede uopholdeligt ned i den forlegne stilhed.
“ Hvad med den indeburede hval?” sagde den gennemblødte gæst, mens han prøvede at klemme sig ind i den smule tørvejr som rædselsportalen kunne tilbyde.
“Ja, hvad med den?”
“Den skulle ikke vide noget om de vældige dybder, hvis du endelig vil vide det.”
“Åh, den indeburede hval. Du søger De Belyste Brødre Af Den Sorte Nat. Det er tre døre længere nede.”
“Hvem er I da?”
“ Vi er De Oplyste Oldtidsbrødre Af Ee.”
“Jeg troede I holdt møder ovre i Treacle Street,” sagde den våde mand lidt efter.
“ Jah, joh, men du ved hvordan det er. Løvsavsklubben har lokalet om tirsdagen. Det hele blev rodet lidt sammen.”
“Nåh? Jamen tak skal du have.”
“Ingen årsag.” Den lille luge smækkede i.
Den kutteklædte skikkelse stirrede på den et øjeblik og plaskede så længere ned ad gaden. Der var der godt nok en anden portal. Bygherren havde ikke ændret særlig meget ved designet.
Han bankede. Den lille luge gik op.
“Ja?”
“Hør nu,’ Den betydningsfulde ugle tuder om natten,’ godt nok?”
“’Dog går mange grå eminencer sørgmodigt til de herreløse mænd.’”
“’Hurra, hurra for gammeljomfruens søsters datter’ , OK?”
“’For bøddelen har alle klienter samme højde.’”
“’Dog sandelig, rosen er inden i tornen.’ Det pisser ned herude. Det ved du vel, ikke sandt?”
“Ja,” sagde stemmen, i en tone som en der bestemt godt ved det , men ikke er den der står ude i det.
Gæsten sukkede.
“’Den indeburede hval ved intet om de vældige dybder,’” sagde han. ”Hvis det kan glæde dig.”
“’Det dårligt byggede tårn ryster voldsomt når sommerfuglen flyver forbi’”
Ansøgeren greb fat i vinduets stænger, trak sig selv op til det og hvæsede: ”Lad mig nu komme ind, jeg er gennemblødt.”
Der blev en ny fugtig pause.
“ De hersens dybder....sagde du vældige eller heldige?”
“Vældige, sagde jeg. Vældige dybder. Netop fordi de er, du ved, dybe. Det er mig, Broder Langfinger.”
“Jeg syntes nu det lød som om du sagde heldige,” sagde den usynlige dørvogter forsigtigt.
“ Hør nu, vil I have den forbandede bog eller ej? Jeg behøver ikke gøre det her. Jeg kunne have ligget hjemme i min seng.”
“Er du sikker på at du sagde vældige?”
“ Hør så efter, Jeg ved udmærket godt hvor dybe de fordømte dybder er,” sagde Broder Langfinger rasende. “ Jeg vidste hvor vældige de var da du var en gudsforgående novice. Vil du så lukke den dør op?”
“ Joh... Lad gå da.”
Man hørte lyden af slåer der blev skudt fra. Så sagde stemmen,” Har du noget imod at give den et skub? Visdommens Dør Hvorigennem Ingen Uindviet Må Passere, binder noget så forbistret når det er fugtigt i vejret.”
Broder Langfinger lagde skulderen mod døren og tvang sig vej igennem, hvorefter han, med et ondskabsfuldt blik til Broder Dørvogter, skyndte sig indenfor."............

Luk vinduet