af Miss Sophies erindringer:
Killingetiden.

Så lykkedes det omsider!
Mine mennesker har den opfattelse at killinger ikke kan være ude om natten. Som om en 9-måneders kat ikke er næsten voksen.

De ledte og kaldte længe, men heldigvis var der mørkt bag brændestabelen, de kunne ikke se mig, selvom de kom ganske tæt forbi. Så var jeg klar til at gå på opdagelse. Hvad betyder dog en smule frostvejr, og hvem har bildt dem ind at jeg skulle være bange for ræven.

Hvor er verden dog skøn om natten. Puslen af mus - mærkeligt at så små dyr kan bevæge sig så hurtigt - fornemmelsen af forårets første små fugleunger alle vegne over en.

Jeg bestemte mig for at klatre op i det store træ i baghaven, det havde jeg aldrig før været oppe i . Det var svært, men til sidst lykkedes det at komme helt op. Og se, der var jo en af de kasser som de bruger til at opbevare fugle i. Jeg kunne ligefrem mærke mine tænder løbe i vand. Jeg kunne tydeligt se det runde hul på siden af kassen. Det var svært at nå, men ved at stå på tåspidserne på grenen overfor og strække mig, kunne jeg netop nå kanten med forpoterne, og så ind og kikke. Uf, mit hovede passede lige i hullet, men resten af kroppen kunne ikke komme med. Hvad værre var- der var ikke antydningen af fugleunger i kassen, og mit hovede kunne ikke komme ud igen. De lumske beregnende mennesker havde sat en fælde og jeg var gået i den.

Det blev en meget lang nat - og kold. Ingen hørte min kalden.

Omsider blev det morgen, jeg kunne høre menneskene under mig, de kaldte på mig, og jeg råbte atter på hjælp. Ubegribeligt. I lange tider blev de ved med at gå under træet og kalde uden at se mig. Nå det er typisk for mennesker, de har sikkert gået og kikket ned i jorden, selvom enhver jo kunne regne ud at jeg selvfølgelig var oppe i træet. Endelig kom Han op i træet til mig. Hvor er mennesker dog klodsede. Først var Han ved at rive mig midt over - jeg kunne godt have fortalt Ham at mit hovede sad fast - mon Han troede jeg sad der for min fornøjelses skyld? Så tog Han både mig og kassen med ned. Hvad havde Han tænkt sig? At jeg skulle gå rundt med en stor dum trækasse på hovedet? Magen til fumleri. I lang tid rodede de med kassen, jeg var efterhånden ved at være godt utålmodig og vred. Heldigvis fik jeg kradset Hende godt og grundigt - Hvad ligner det at stå og holde fast i en hjælpeløs kat.

Pludselig eksploderede verden omkring mig . En økse - Han huggede efter mig med en økse - Ved et under undgik jeg at blive ramt - Jeg var fri - Han havde ramt kassen så den var gået i stykker.

Bagefter fedtede de slemt for mig. Jeg lod som ingenting. Det er vel ikke noget særligt at tilbringe en nats tid med hovedet i en kasse, det har vel enhver killing prøvet.

Laksen smagte iøvrigt udmærket.

Luk vinduet